Du glemmer det
Vi glemmer det.
Vi glemmer det ofte i en travl hverdag.
Krise. Kaos. Forandring. Ubehag. Ingen strøm på iphonen. Din ynglingskaffe er udsolgt. Du har fået en sten i skoen, mistet dit netflix – login, katten har tisset i din sko, du har matematik for til i morgen og din arbejdsplads lukker.
Det er næsten ligegyldigt, hvad der er sket. Det betyder ikke noget, hvad du føler, eller hvor du kommer fra.
Det, der betyder noget, er hvad du gør nu.
Og du har fået en mulighed – også selvom den kom på en måde, du ikke havde ønsket. Og den eneste måde, du kan få noget godt ud af den her situation, er at bruge det til din egen fordel.
Ingen siger, at du ikke må bruge tid på at tænke: Pokkes! Det stinker. Ja, du må gerne bande og spise chokolade i sengen. Andet vil være usundt og mærkeligt.
Du kan bare ikke ændre på det faktum, at livet er hårdt og vilkårligt.
Men du kan gøre noget ved følelsen af at være alene. Du skal dog ikke bruge lang tid på at være trist og ensom.
Spørgsmålet er: Hvad stiller du op med det liv, du er blevet givet?
Måske er det nu, at du starter din egen biks, finder et godt sted at samle flasker, får feedback på dit CV eller måske starter du bare med at rydde op i din mailbakke. Det tæller også.
Det vigtigste er ikke, om du tager et kvantespring, får en åbenbaring eller blot får vasket dit sengetøj. Det vigtigste er, at du gør noget.
Så ja — verden brænder, men du har stadig chancen for at rejse dig fra sofaen og gøre noget meningsfuldt.
Og hvis du nu tænker: “Jamen, jeg kan jo ikke engang finde min venstre AirPod…”
Så husk: Det er helt okay.
Måske skal du bare starte dér.
Find den.
Og tag næste skridt.
(Med strøm på telefonen, kakao i koppen og uden kattetis i skoen, hvis det kan lade sig gøre)



Leave a Comment