Om Rex
Emil Brandt Rex er cand.mag. i dansk, historie og religion fra Syddansk Universitet. Han har undervist på gymnasialt niveau i over et årti — heraf 11 år på Herlufsholm Kostskole som lektor og kostinspektor med ansvar for 31 elever døgnet rundt. Han er certificeret MOT-coach, skriftlig censor i dansk A og underviser i dag på International School of Hellerup.
Hans artikler er offentliggjort i Berlingske, Weekendavisen, Information, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten.
Herlufsholm Kostskoles officielle vurdering:
“Emil Brandt er en yderst engageret underviser, og det er tydeligt, at han stortrives i lærerrollen. Han optræder ubesværet som en naturlig leder i undervisningen, hvor han skaber et frugtbart arbejdsklima og et veltilrettelagt, inspirerende og trygt læringsrum for alle elevtyper. Emil Brandt er med andre ord en meget aktiv og værdsat medarbejder for skolen, en eftertragtet samarbejdspartner for kollegaer og en meget afholdt lærer for eleverne.”
Du kan se ham i rollen som kostinspektor herunder:

Siden jeg var lille, har jeg elsket en god historie. Tegneserier, eventyr, reklamer, bøger — alt det, der begynder med der var engang og ender med, at man ser verden en smule anderledes. Det spørgsmål, jeg aldrig holdt op med at stille, var egentligt: Hvorfor virker nogle fortællinger, mens andre falder til jorden?
Det spørgsmål førte mig til stoicismen, til klasseværelset og til dette sted.
Hver måned sender jeg en boganbefalinger til et voksende antal læsere. Ikke fordi det er et job — men fordi jeg tror på, at bøger gør os klogere, og at det er værd at pay it forward.
Seneca sagde, at bøger er medicin for sjælen, nærer og forfrisker sindet. Det holder stadig.
OFFICIEL BIO
Emil Brandt Rex (f. 1982) er cand.mag. i dansk, historie og religion, gymnasielektor med pædagogikum og moderne stoiker. Hans artikler er offentliggjort i Berlingske, Weekendavisen, Information, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Han sender en månedlig boganbefalingsliste og rådgiver om strategisk kommunikation.
Sport:
Han har vundet danmarksmesterskabet i ultimate frisbee fem gange og er europamester — en holdsport uden dommere, der udelukkende drives af fairplay.
Grundlagt en af de store sportsucsses i Herlufholms 450 års historie – målt på trivsel, fairplay, deltagerantal og resultater. Det drejer sig om sportsholdet Skovkloster ultimate frisbee. Ubesejret i 3 år i streg.
KFUM spejder i 10 år.
Frivilligt arbejde:
Forældrerepræsentant og bestyrelsesrepræsentant for daginstitutionen: Børnehave Møllen i Næstved
Bestyrelsesrepræsentant og kasserer: Beboerforeningen Herlufhave og Herlufsvænge i Næstved
Medlem og støtte:
Jeg støtter nonprofit initiativet: Læs for livet. Læs for livet støtter læselyste hos børn med svære levevilkår.
Den frivillige forening: Læseforening. Læseforeningen arbejder for at skabe en fremtid, hvor “hvor der er plads og tid til meningsfulde møder mellem mennesker på tværs af alder, køn, kultur og vilkår.”
Du kan selvfølgelig også følge mig på Tvitter, Facebook og Instagram, hvor jeg jævnligt fortæller om min stoiske welsh corgi pembroke Corgi Severin.
Optimisme og empati kombineret med nogle få dagligdags ting som et stykke tyggegummi, WD-40, gaffatape, et batteri, en elastik og en bog – og naturligvis min gode gamle schweizerkniv – gør, at jeg ofte får indtænkt og fix´et bidrag til verdens problemer – i hverdagens små gerninger.
Verden er nemlig meget større end mig.


