“Ved du, hvorfor slaveejere gemte penge i bøger?” spurgte den ældre dame i den sorte støvede kjole den lille dreng. Drengen så op, mødte hendes blik og smilede.
“Nej, bedstemor. Jeg ved ikke, hvorfor slaveejere gemte penge i bøger,” sagde han langsomt og betænksomt. “Spørgsmålet overrasker mig og gør mig næsten lidt forlegen.”
Hun blev siddende på en bænk foran Øregaard museum uden at tage øjnene fra den nyklassicistiske hvide bygning. Hun lukkede øjnene et sekund og så derefter igen direkte på drengen. “Slaveejerne vidste, at slaverne aldrig ville åbne bøgerne,” sagde hun blidt. “Ligesom jeg”, udbrød han. “Og svar mig så på det spørgsmål, jeg lige har stillet dig: Hvorfor gemte slaveejerne penge i bøger?”
“Bedstemor,” sagde drengen efter en pause. “Jeg er ikke vant til at tale om slaver og bøger. Jeg synes ikke, at det er nemt, men jeg kan ikke lade være med at tro, at du mener, at viden er magt” Han var stille et stykke tid. Fuglene sang.”…var det derfor, at det var ulovligt at lære slaverne at læse?”, spurgte han usikkert” Hun nikkede. “Slaveejerne vidste, at slaverne ikke kunne læse, så de ville aldrig tage bøgerne ned fra hylderne.” Drengen tænkte sig om, før han energisk sagde mere ”Er det derfor, at totalitære regimer forbyder og brænder bøger? Og rent faktisk,” tilføjede han, “begynder jeg selv at synes, at spørgsmålet er spændende. I virkeligheden kunne du vel sige, at bøger stadig har penge gemt i sig, ikke sandt?”
Der er stadig penge i bøger
“Bedstemor, bliv siddende. Jeg kommer i tanken om, at du fortalte, at Øregaard museum er et levn fra den florissante periode i slutningen af 1700-tallet, hvor skibsfart, slaveri og handel førte velstand til det københavnske borgerskab. Mon vi kan finde penge i museets gamle bøger?
Uden at sige mere, rejste hun sig og fulgte efter drengen, der løb op mod museet. Haveanlægget, i hvilket de befandt sig, var opført som et romantisk engelsk landskab og solsorte sang i baggrunden. De var langt fra de vestindiske kolonier, men tæt på den velstand, der stammede derfra. De havde ikke længere tid til at nyde udsigten, der stadig er sat i relief af de høje lindetræer, der præger Hambros Allé – Danmarks dyreste villavej.
Lydene fra Øresund nåede kun den løbende knægt som bølgers sorgløse mumlen i strandkanten i vindstille vejr.
Det er nemmere at diskutere slaveri, når man har afstand til det.
Kan du måske nævne en bedre investering end at læse bøger? Hvis du ser på afkastet (ROI), kan du for nogle håndøre læse noget, der forandrer dit liv – trods det faktum, at Danmark har verdensrekord i moms på bøger. Bøgerne er dog heldigvis gratis tilgængelig på biblioteket, men viden er stadig ikke tilgængelig for alle. Det skaber digital ulighed og et analogt parallel samfund. Den kulturelle elite læser bøger og resten læser netflix og chill, men det er alt for forsimplet, ikke sandt?
Demokrati er den værste styreform, hvis man ser bort fra de andre, sagde Churcill.
Vores demokrati er baseret på, at man betragter andre mennesker som mennesker. Slaveri skader begge parter, og netop derfor har vi brug for dig. Det er din beslutning, hvordan du omgås andre. Normer, vaner, vittigheder, opslag på Facebook, kunst og litteratur skaber og vedligeholder dialog og interaktion, der giver plads til mennesker uanset hårfarve, økonomisk status, streaming tjeneste, religiøs og politisk overbevisning.
Det er din sag at forstå, hvad slags arbejde, du ønsker at bidrage med, for ham, den store arbejdsgiver, han skal nok finde din rette arbejdsplads og anbringe dig et sted. Og du skulle nødigt ligne et dårligt vers i en god komedie. (Marcus Aurelius. 6,42 – opdateret sprogligt)
Du gør en forskel ved at smile, være høflig og inkluderende. Mennesker er skabt til at samarbejde som overmund og undermund, så fyr op for dialogen og styrk demokratiet. Start småt. Udfordrer dig selv med at lytte. Blot lyt og læs Det, der gavner bien, gavner også bikuben. Skam dig ikke over at bede om hjælp.
Every person you meet is an opportunity for kindness. Seneca