Du kan sikkert hurtigt finde eksempler på andre, der reagerer voldsomt og uhensigtsmæssigt:

I 1973 blev den amerikanske præsident Richard Nixon beskyldt for at have involveret sig i en række ulovlige aktiviteter, såsom overvågning og aflytning af politiske modstandere og journalister. Han var så vred over pressens rapportering af sagen, at han benægtede beskyldningerne på en pressekonference og brugte den nu ikoniske sætning: “I am not a crook.” Hans vrede og forsøg på at dække over sagen kostede ham dyrt. Han mistede både troværdighed og sin position som præsident, og hans navn blev permanent forbundet med skandalen.

Nixon erkendte senere: “Undskyld er ikke nok. Jeg beklager dybt mine handlinger og uacceptable udtalelser i forbindelse med Watergate-undersøgelsen.”

Et andet eksempel på, hvordan vrede og mistænksomhed kan føre til problemer, er Alec Baldwins rablende rant på en journalist, der skrev om hans kone på Twitter. Han blev så rasende, at han tweetede en række aggressive og kontroversielle beskeder, som førte til en offentlig fordømmelse. Baldwin undskyldte senere.

Richard Nixon og Alec Baldwin er blot nogle af de mange eksempler på berømtheder, der har ladet deres vrede og mistanke få overtaget. Men det sker ikke kun for andre (og berømte mennesker). Vi kan have en tendens til at blive mistænksomme og vrede i vores hverdag, når vi tror, at andre ignorerer os eller føler, at andre gør noget, der påvirker os negativt.

Måske har du selv oplevet det?

• Du tænker, at din partner ikke ser på dig længe nok;
• Din ven ignorerer dine sms-beskeder;
• Din veninde kigger på sin telefon, når I taler sammen;
• Dit barns far har glemt jeres datters favorit bamse i børnehaven;
• din ven husker ikke din fødselsdag;
• Dine venner har ikke liket dit billede eller din kommentar på Facebook;
• Din ven har slettet deres kommentar på Instagram.
• Du er ikke blevet inviteret på middag
• Hun hilste ikke høfligt nok på mig

Du føler dig såret og bliver mistænkelig. Men i virkeligheden kan det være, at de har travlt eller har andre ting på hjerte. Pointen er, at det hele handler ikke om dig.

Vrede og mistanke medfører kun mere ondt.

Jeg kommer til at tænke på et citat af den romerske statsmand og stoiker Seneca:

“Intet, der ikke springer i øjnene og er ganske åbenbart, må vi skænke tiltro, og hver gang vor mistanke har vist sig tom, må vi tage vor egen lettroenhed i skole, thi en sådan tugtelse kan vænne os af med at være lettroende.” (XXIV)

I citatet udtrykker Seneca et stoisk ideal: Vreden (og hævnlyst) volder ondt og bør beherskes. Du forebygger bedst vreden ved ikke at være mistænksom og sluge en (hulens) masse kameler. På de sociale medier bør du heller ikke føle dig krænket af kommentarer eller billeder. Det, du giver opmærksomhed, vokser.

Hvis du er i tvivl, så spørg. Så enkelt kan løsningen formuleres. 

Senecas citat minder mig også om, hvor vigtigt det er at være åben og ærlig – især i pressede situationer, hvor tingene kan være komplicerede.

Jeg har personlig erfaring med udfordringen. Jeg er for nyligt blevet skilt, og jeg har erfaret, at hvis jeg er usikker på noget, så er det bedre at spørge end at lave tvivlen eller mistanken gnave i mig. Ofte handler det mere om mig end andre. Så trækker jeg vejret dybt og tænker på mit barn. Hun skal have forældre, der bygger hinanden op. Forældre, der har tillid til hinanden. Forældre, der sætter kærligheden til barnet højere end sine egne behov.

Så jeg fokuserer på det, jeg kan kontrollere, væbner mig med tålmodighed, sluger nogle kameler (Og jeg er sikkert ikke den eneste) og tænker på, at det hele ikke handler om mig.

“Det sidste, terapeuten sagde til os, var, at nu skulle vi gå ud og kun have øjnene på bolden. Bolden er vores datter. Det var hende, vi skulle arbejde sammen om. Ikke andet. For vi var ikke længere sammen, og det var ikke meningen, at vi skulle være sammen igen. Mor har ret til sit liv. Far har ret til sit. Og I har ingen ret til at blande jer i hinandens. Medmindre det drejer sig om jeres barn.”

Sådan skriver Flemming Møldrup og Julie Ralund i bogen “Slug kamelen – der kommer flere. Leveregler fra et skilt forældreskab” og håber, at de kan være med til at gøre skilsmissen nemmere. Og som nyskilt kan jeg bekræfte, at rådet virker. Det hjælper at få styr på sin vrede, så den ikke styrer dig.

“Vreden ville sætte ild til det hele og grinende læne sig tilbage og se det hele brænde ned til grunden. Og den ville uden at blinke smide min datters tryghed ind i flammerne”, skriver Møldrup. Han har ret.

Styr vreden, så den ikke styrer dig

Styr vreden, så den ikke styrer dig: Og med disse ord fandt og formede mine tanker dette essay, som du nu læser. Et essay, der ønsker at åbne dine øjne for goderne ved mildhed, stoisk ro og give dig den samme oplevelse, jeg har. For jeg er nemlig ikke alene om at træde i karakter, når det gælder.

With great powers comes great responsibility

Stoikerne argumenterer ligeledes for, at sand erkendelse kun kan opnås gennem handling, og ifølge Sokrates, Platon (og sandsynligvis Møldrup) er viden ikke tilstrækkeligt, medmindre den bliver omsat til moralske handlinger.

Sagt på en anden måde: Vær ikke vred på dig selv. Du har heller ikke tid til at blive skuffet. Du vidste ikke bedre. Du har haft for travlt. Vi føler os skyldige, har dårlig samvittighed eller skammer os, men drop det. Måske har din vrede og mistanke tidligere styret dine handlinger, men du ved bedre nu.

Jeg siger ikke, at det er nemt, overhovedet ikke. Nixon og Baldwind magtede det ikke i pressede situationer. Det kræver styrke, men jeg tror godt, at du kan gøre det. Du er stærk.

Hvis du er i tvivl om nogen eller noget, så spørg.

Prøv blot en enkelt gang i dag. Mød en irriterende kommentar på Facebook med venlighed. Gå foran.

Og nu bliver du sendt ud i verden, så du kan omsætte disse ord til handling. “Hvis ikke nu, så hvornår? Hvis ikke her, så hvor”,  som Lis Sørensen synger i julesangen af samme navn.

Fortæl mig om dine erfaringer. Jeg mener det faktisk. Jeg bliver så glad, når gammel obskurt filosofi, kan give inspiration og bruges i den virkelige verden.

Og stik mig endelig nogle boganbefalinger, som du tænker, jeg kan bruge. Jeg er lutter øre.

Jeg må tilbage til bøgerne. En stoisk tradition.