Du er ikke fri – endnu

En dreng bliver født som ejendom.
Hans første minder er stemmer, der ikke siger hans navn – kun kommandoer.
En dag bryder hans ejer hans ben. Måske som straf. Måske bare fordi han kunne.
Drengen halter resten af livet.

Han hedder Epiktet.
Han er slave i 30 år.
Han lever midt i Roms pomp og pragt – i kejser Neros hof, omgivet af guld, marmor, magt og mænd, der kalder sig frie.
Men han ser noget, de ikke ser.

Han ser generaler, der ikke tør sige sandheden.
Han hører senatorer råbe af deres slaver, mens de selv frygter kejserens humør.
Han ser folk, der ejer verden – men ikke sig selv.
Senatorer, der raser, når de ikke får deres vilje.
Kvinder, der drukner i begær og længsel og aldrig finder ro.
Folk, der kan gå, hvor de vil – men som aldrig vælger selv.

Og han tænker: Er det frihed? Er det frihed under ansvar?

Epiktet ejer ingenting.
Ingen rettigheder. Ingen penge. Intet frit valg.
Men han begynder at arbejde med det eneste, han kan styre: sig selv.

Han begynder i det små.
Han begynder at vælge.
Han vælger ikke at hævne sig, selvom han kunne.
Han vælger at lytte, når han bliver hånet.
Han vælger at være rolig, når verden raser.
Han vælger at tænke over, hvad han tænker over.

Og lidt efter lidt opstår noget, ingen kan tage fra ham:
Indre frihed.
Ikke på papiret. Men i praksis.

Seneca, humanisten ved Kejser Neros hof, der levede samtidig, skriver: “De rigeste råder over meget, men regerer sjældent over sig selv.”

Og vi nikker, 2.000 år senere, mens vi doomscroller, sukker og skælder ud i trafikken.

De fleste er ikke slaver længere, men de fleste af os er styret. 

Af impulser.
Af vrede.
Af behov, vi ikke har valgt.
Af historier, vi aldrig selv har skrevet.

Vi er fanget i usynlige lænker.

Den veluddannede mand i jakkesæt, der ikke kan lade sin telefon ligge to minutter.
Den selvstændige kvinde, der arbejder 80 timer om ugen, men aldrig føler sig god nok.
Den unge, der krænger sin sjæl på Instagram – og venter på likes, før hun kan falde til ro.
Du er fanget i vaner, vrede, bekræftelsestrang og overspringshandlinger…..

Ligesom figurerne på billedet, der er låst fast med hængelåse, er mange af os fanget i usynlige lænker. Nøglerne til frihed – ro, eftertanke, viden – er derude, men de ligger som frosset fast i vores travlhed, skærmtid og vaner. Vi ved, de er der. Vi ved, vi kan frigøre os, men det kræver handling, tålmodighed og fokus at nå frem til dem.

“Bare lige én sidste gang.” “Fem minutter mere på Facebook.”

Epiktet sagde: “The chief task in life is simply this: to identify and separate matters so that I can say clearly to myself which are externals not under my control, and which have to do with the choices I actually control.”

Men det kommer ikke af sig selv.
Stoikerne mente, at visdom kræver træning – ligesom træning af kroppen – ligesom Crossfit.
Og det er hårdt:

At gå fra Netflix til noter.
At ringe til en ven i stedet for at brokke sig på Twitter.
At læse noget, der gør dig usikker, i stedet for noget, du er enig i.
At lægge mobilen fra sig og læse i en bog.

Du bliver ikke fri af at ville det.
Du bliver fri af at gøre det.
Igen og igen.

Så hvis du er seriøs med at søge visdom og frihed –
hvis du gerne vil være mindre vred, mindre bitter, mindre reaktiv –
så start et sted, hvor mange før dig har fundet deres vej:

I en boghandel.

Ikke Amazon. Ikke e-bøger.
Et rigtigt sted.
Med hylder, kaffepletter og bøger, du ikke vidste, du manglede.
Et sted, hvor mennesker går ind for at tænke.
Og går ud med noget, der ikke kan måles i kroner.

Præstø får snart en ny boghandel. Når den har solgt 950 andele, åbner forretningen i Adelgade med et bredt udvalg af bøger, boganbefalinger og kontorartikler.
Du kan købe en andel til 1000 kr. Måske burde du købe dig ind i den.
Ikke bare som støtte. Ikke bare som kunde.
Men som en investering i visdom og frihed.
Din egen.
Og andres.
Som medrejsende fra starten.

Opdatering –
Artiklen er omskrevet til et læserbrev, der ramte sjællandske nyheder forleden. Du kan læse min opfordring på Sjællandske nyheder – Du er ikke fri endnu.