Success is a lagging indicator

Alarmen ringer. Klokken er 05.00. Han har egenligt mere lyst til at snoose, trække den varme dynen op over næsen og sove videre, men om 60 minutter har han en opgave. Han har meldt sig til at være instruktør i Dokken Crossfit på morgenholdet.
Morgenholdet i Dokken CrossFit (kl. 06.00-07.00) startede med 4 deltagere i efteråret 2023. Flere måneder senere slår vi rekord i deltagerantallet med 17 deltagere, hvilket dermed bliver en “lagging indicator.” for en langvarig og bæredygtig indsats.
Alt det gode (og dårlige) i livet sker på baggrund af valg, du har truffet tidligere i livet.
Hvis du sætter en PR i bænkpress, så forudsætter det, at du har knoklet på forhånd – det bliver dermed en “lagging indicator” på selvdisciplin og hårdt arbejde.
Din forfremmelse signalerer resultater og er dermed en “lagging indicator” for stor forberedelse.
Din vægt er en “lagging indicator” for dine spisevaner.
Intet kommer af ingenting. Gentagelser er nødvendige. Det behøver ikke være perfekt, det behøver ikke være skønt at se på, men intet kommer af ingenting. Hverken succes, inspiration, vægttab eller muserne.
Alt er en “lagging indikator.”
Enkelt, men ikke nemt.
Tak for det gode selskab, svedige træninger og høje humør – især, når du er træt, udmattet og hellere ville lægge i din varme seng end at lave armbøjninger, burpees og lytte til stoisk filosofi. Du vælger at skifte perspektiv til det, du selv kan afgøre og påvirke. Du starter med det sværeste. Du vinder dagen.
Leave a Comment