Folketingsvalg 2022 og mistrivsel blandt unge.

Han står på folketingets talerstol, blå skjorte og nybarberet. Folketinget er åbent efter sommerferien. Den politiske leder for Liberal alliance, Alex Vanopslags, stemme går tydeligt gennem mikrofonen, men når han nævner sin egen sygehistorie med stress, så bævrer stemmen en smule. Han påpeger – ganske rigtigt – et stigende problem for samfundets unge – mistrivsel.

Kære Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal alliance, 

Det er nemt at blive bedre, men blive bedre til hvad?

Lad os holde to elementer adskilt.

Man kan godt blive bedre til at gøre ting, men det er ikke det samme som at blive et bedre menneske. Gøre versus være. Den ene ting bør prioriteres meget højere end den anden.

Din vilje til at forbedre de unges trivsel er ædel. De fleste bruger ikke tid på dannelse i en valgkamp, men dem, der gør kan blive vildledt af likes og forgængelighed, men holder du tungen nogenlunde lige i munden?

Træner du for at få en sixpack, fordi du vil imponere, når du tager din trøje af, eller træner du, fordi du udfordrer dig selv og er dedikeret til et andet mål?

Løber du et maraton, fordi du vil teste dine begrænsninger, eller fordi du løber fra problemerne på hjemmefronten?

Laver du dine lektier fordi, du oprigtig er interesseret i oldtidskundskab, eller vil du bare gerne have en god karakter?

Laver du videoer på de sociale medier for at se på dig selv, eller for at andre skal se dig?

Menneskets vilje burde ikke alene blive brugt til dyrke præstationskulturen, få den højeste karakter, få flest likes på de sociale medier eller flest stemmer til valget –  især ikke, hvis man ikke har et øjeblik til andre mennesker.

Hvad er pointen?

Hvad er pointen med at vinde sportskonkurrencer, lave de perfekte opdateringer på sociale medier, få en høj karakter, tage en selfie, hvis man mistrives? Hvad er pointen med de ydre medaljer, hvis man ikke lykkes med sin indsats som far, mor, søn eller datter?

Det er nemt at blive bedre, men bedre til hvad?

Men jeg synes nu alligevel, at du overser de bagvedliggende snore, der trækker i de unge mennesker.

Marionetdukker

Når du ser en marionetforestilling, så husk, at hvad der trækker i snorene, det er skjult inde bagved; dér er det som taler, det som sætter spillet i gang, dér er – om jeg så må sige – manden bag dukkerne.

Sådan skriver den romerske kejser og stoiker Marcus Aurelius i sin mere end 2000 år gamle dagbog “tanker til sig selv.”  Alex, du bør også overveje, hvad et menneske egentlig er.

Du må overveje, hvad der trækker i de unge menneskers snore, hvad der skaber mistrivslen for de unge.

Hvad er deres hylster?

Hvordan trækker de sociale medier og techgiganterne i de snore, der bevæger de unge mennesker?

Sammenlign det med en økse i hånden på en snedker. Øksen sidder fast fordi, snedkeren ønsker det. Omvendt sidder mobilen sidder fast, fordi techgiganterne ønsker det. Er du enig?

Hvis man omgås fristelser, så bliver man fristet, siger psykologen Adam Alter.  De unge kan ikke selv stoppe med at indtage de lette kalorier – cheeseburgeren. Individet kan ikke sige nej til den mobil, der er foran dem.

Tænk i de snore, der trækker mennesket.

Man kan altid begynde at samle andre menneskers skrald. Det bliver man glad af.

Det er ikke fristende, men det er meningsfyldt.

Lad mig fortælle dig historien om en ung kvinde ved navn Emily. Emily havde altid følt sig usikker på sin evne til at skabe forbindelse med andre. Hun drømte om at gøre en forskel i verden, men hun følte, at hendes stemme blev overset i den store støjende verden.

En dag stødte Emily på en mystisk bog på et gammel bibliotek med knirkende trægulve og reoler fyldt med bøger i alle størrelser. Bogen var indbunden i blødt læder med gulnede sider, og titel var “Strategisk storytelling i praksis“. Fascineret af muligheden for at lære at fortælle sin egen historie, lånte Emily bogen og begyndte at læse den med iver.

Mens Emily dykkede ned i bogen, blev hun suget ind i historierne, plottet og eksemplerne, der blev delt. Hun blev inspireret af fortællinger om mennesker, der havde skabt forbindelse med andre og formået at skille sig ud ved hjælp af deres unikke historier. Hun indså, at fortællingerne ikke bare var ord på papir, kedelig og traditionel marketing, men en stærk vej til at engagere og bevæge folk. Hun erkendte, at storytelling er den eneste vej.

Emily begyndte at reflektere over sin egen historie – hendes triumfer, fejltagelser, og de udfordringer, hun havde overvundet. Hun indså, at hendes historie var en gave, som kun hun kunne dele.

Hun indså, at i en verden, hvor konkurrencen er benhård, og alle kan sælge det samme, priser kan matches, ideer kan kopieres, er det handlingen i din fortælling, der virkelig skiller dig ud. Ord alene er ikke nok til at overbevise og inspirere. Det er handlingen, der taler højere end ordene.

En stærk kernefortælling er ikke kun noget, du fortæller om. Du viser det i dine handlinger og resultater. Det er den unikke oplevelse, du skaber for dine kunder, klienter, medarbejdere og omverdenen. Det er den måde, du hjælper og skaber forandringer for andre mennesker.

Med hjælp fra bogen lærte hun strategier til at formidle sin fortælling på en autentisk og strategisk måde.

Bevæbnet med sin nye viden begyndte Emily at tage skridt uden for sin komfortzone. Hun begyndte at dele sin historie på sociale medier, i møder og endda i samtaler med fremmede. Hun blev overrasket over den positive respons og den forbindelse, hun skabte med andre mennesker.

Emily opdagede, at når hun delte sin historie, åbnede hun døre til gensidig forståelse og tillid. Hendes historie blev et redskab til at inspirere og motivere andre til at handle og følge deres egne drømme. Hun fik en stemme i en larmende verden, og hendes fortælling adskilte hende fra konkurrenterne.

I dag lever Emily et liv, hvor hun bruger strategisk storytelling som en hjørnesten i alt, hvad hun gør. Hendes virksomhed trives, og hun inspirerer andre til at finde deres unikke stemme og skabe forbindelse gennem deres historier.

Historien om Emily viser, at vi kan skille os ud gennem strategisk storytelling, skabe forandring og gøre en meningsfuld forskel i verden omkring os. Vi har alle en unik historie at dele, og det er gennem vores fortællinger, at vi kan skabe forbindelse, inspirere og forme vores egen skæbne.

PS. Emily er en opdigtet person, men historien er baseret på virkelige hændelser.

Storytelling skaber forandringer

Hjernen forstår verden gennem fortællinger (storytelling), og sådan har det været siden de første mennesker sad ved lejrbålet for at prøve at regne ud, hvordan man kunne snyde den farlige slange, der boede i nærheden. Sådan har det egenligt også været siden jeg fik fortalt godnathistorier, og hjernen er gearet til det. Storytelling er en ustoppelig kraft, der bør bruges i den gode sags tjeneste.

Faktisk er strategisk storytelling den eneste måde, der kan inspirere, overtale eller engagere andre mennesker.

Forestil dig, at du ved, hvad hjernen hungrer efter. Hjernen sulter. Hjernen leder efter brændstof fra alle de fortællinger, den møder, men hvad er brændstoffet? Og hvordan holder du læseren fikseret?

Storytelling er en gamechanger for alle, der nogensinde har trykket en blyant mod et stykke papir. Du tænker måske: Hvad er storytelling egenligt? Er storytelling online? Hvordan hænger storytelling og branding sammen?

Mist ikke fokus på grammatik, interessante karakterer, branding og flotte formuleringer – Du er nødt til at tænde hjernen og give hjernen, hvad den søger –  den ene ting, som alle engagerende historier har til fælles – ønsket om at lære, hvad der sker om lidt.

Forstå hvorfor hjernen er tiltrukket af historier og storytelling. Anvend værktøjet til at skabe forandringer i din virksomhed eller organisation. Første skridt:

What happens next…