En kartoffel på Mars

Mark Watney har ondt i hele kroppen.

Han er blevet efterladt alene på Mars. Resten af besætningen tror, at han er død.

Han har brugt tolv timer på at slæbe jord ind i sit beboelsesmodul på Mars. De små skovle er beregnet til at tage prøver med. Nu skal han flytte nok jord til at dyrke sin egen mad.

Efter dagens arbejde har han dækket et hjørne. Omtrent fem kvadratmeter.

I logbogen skriver han:

“Anyway, it’s nice to see progress.”

Det er rart at se fremskridt.

Watney er botaniker og hovedperson i Andy Weirs roman The Martian. Han vil dyrke kartofler for at forlænge den tid, han kan overleve.

Morten Münster skrev i en mail om, hvad der motiverer os på arbejde. Han tog udgangspunkt i forskningen bag The Progress Principle af Teresa Amabile og Steven Kramer.

De indsamlede næsten 12.000 dagbogsnotater fra 238 medarbejdere. I undersøgelsen hang oplevelsen af at komme videre med meningsfuldt arbejde tæt sammen med de gode arbejdsdage. Selv små fremskridt kunne have betydning. Amabile forklarer selv fundet her.

Det er mig selv, jeg prøver at forklare det her.

Meningsfuldt er et ord, man let kan skynde sig forbi.

For en bunke jord på et gulv vil normalt være en anledning til at finde støvsugeren frem. For Watney er den begyndelsen på en mulighed for at få mere mad. Den samme bunke kan være et problem eller et fremskridt. Det afhænger af, hvad man forsøger at gøre.

En dag kan forsvinde mellem mails og møder. Der kan være gode grunde til dem alle sammen. Men hvad er jeg kommet videre med?

To afsnit i et dokument kan være et svar. Hvis jeg har fået forklaret det, jeg kæmper med at formulere, har jeg noget konkret at fortsætte fra i morgen.

Den slags små fremskridt vil jeg prøve at lægge mærke til, også når jeg allerede er optaget af alt det næste.

En fejl, jeg får øje på, kan også gøre næste forsøg lettere.

Det behøver ikke være imponerende.

Den romerske filosof Seneca giver i sit andet brev til Lucilius et bud på, hvad man kan tage med sig fra dagens læsning:

“Tilegn dig hver dag noget, der kan styrke dig mod fattigdom, mod døden og mod andre ulykker.”

Seneca, brev 2, afsnit 4. Egen oversættelse.

Han fortsætter med at bede Lucilius vælge én tanke blandt de mange, han har læst, og fordøje den den dag. I den stoiske øvelse bliver læsningen en forberedelse til at møde livets vanskeligheder. Når jeg læser, vil jeg øve mig på at standse ved en tanke og undersøge, hvad den kræver af mig. Hvordan vil jeg bruge den, hvis jeg mister noget, jeg holder af, eller en plan går i stykker? En indsigt, jeg får tænkt igennem og øvet mig på at bruge, kan også være dagens fremskridt.

Jeg må også huske de dage, hvor opgaven er at holde noget ved lige, hjælpe et andet menneske eller undgå, at et problem vokser. Det arbejde mister ikke sin værdi, fordi der mangler et tal, som stiger.

I Watneys næste log venter et problem med vandet. Jorden er kommet ind, men arbejdet er langt fra færdigt.

Han har stadig brug for at blive reddet.

Foran ham ligger fem kvadratmeter jord, som han selv har slæbt ind. Der skal gerne gro kartofler i den.

Jeg anbefaler både Andy Weirs bog og Ridley Scotts film fra 2015 med Matt Damon til dig, der har lyst til at følge Watneys forsøg på at holde sig i live. Bogen giver plads til beregningerne, humoren og de mange mellemtrin. Filmen samler overlevelseskampen i godt to timer med Matt Damon som Watney.

En påmindelse til mig selv:

Inden du skriver morgendagens liste, så skriv én linje om det, du kom videre med i dag. Det kan være noget, du fik gjort, eller en tanke, du fik tænkt igennem. Gør den konkret nok til, at du ved, hvor du vil fortsætte i morgen.