Folketingsvalg 2022 og mistrivsel blandt unge.

Han står på folketingets talerstol, blå skjorte og nybarberet. Folketinget er åbent efter sommerferien. Den politiske leder for Liberal alliance, Alex Vanopslags, stemme går tydeligt gennem mikrofonen, men når han nævner sin egen sygehistorie med stress, så bævrer stemmen en smule. Han påpeger – ganske rigtigt – et stigende problem for samfundets unge – mistrivsel.

Kære Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal alliance, 

Det er nemt at blive bedre, men blive bedre til hvad?

Lad os holde to elementer adskilt.

Man kan godt blive bedre til at gøre ting, men det er ikke det samme som at blive et bedre menneske. Gøre versus være. Den ene ting bør prioriteres meget højere end den anden.

Din vilje til at forbedre de unges trivsel er ædel. De fleste bruger ikke tid på dannelse i en valgkamp, men dem, der gør kan blive vildledt af likes og forgængelighed, men holder du tungen nogenlunde lige i munden?

Træner du for at få en sixpack, fordi du vil imponere, når du tager din trøje af, eller træner du, fordi du udfordrer dig selv og er dedikeret til et andet mål?

Løber du et maraton, fordi du vil teste dine begrænsninger, eller fordi du løber fra problemerne på hjemmefronten?

Laver du dine lektier fordi, du oprigtig er interesseret i oldtidskundskab, eller vil du bare gerne have en god karakter?

Laver du videoer på de sociale medier for at se på dig selv, eller for at andre skal se dig?

Menneskets vilje burde ikke alene blive brugt til dyrke præstationskulturen, få den højeste karakter, få flest likes på de sociale medier eller flest stemmer til valget –  især ikke, hvis man ikke har et øjeblik til andre mennesker.

Hvad er pointen?

Hvad er pointen med at vinde sportskonkurrencer, lave de perfekte opdateringer på sociale medier, få en høj karakter, tage en selfie, hvis man mistrives? Hvad er pointen med de ydre medaljer, hvis man ikke lykkes med sin indsats som far, mor, søn eller datter?

Det er nemt at blive bedre, men bedre til hvad?

Men jeg synes nu alligevel, at du overser de bagvedliggende snore, der trækker i de unge mennesker.

Marionetdukker

Når du ser en marionetforestilling, så husk, at hvad der trækker i snorene, det er skjult inde bagved; dér er det som taler, det som sætter spillet i gang, dér er – om jeg så må sige – manden bag dukkerne.

Sådan skriver den romerske kejser og stoiker Marcus Aurelius i sin mere end 2000 år gamle dagbog “tanker til sig selv.”  Alex, du bør også overveje, hvad et menneske egentlig er.

Du må overveje, hvad der trækker i de unge menneskers snore, hvad der skaber mistrivslen for de unge.

Hvad er deres hylster?

Hvordan trækker de sociale medier og techgiganterne i de snore, der bevæger de unge mennesker?

Sammenlign det med en økse i hånden på en snedker. Øksen sidder fast fordi, snedkeren ønsker det. Omvendt sidder mobilen sidder fast, fordi techgiganterne ønsker det. Er du enig?

Hvis man omgås fristelser, så bliver man fristet, siger psykologen Adam Alter.  De unge kan ikke selv stoppe med at indtage de lette kalorier – cheeseburgeren. Individet kan ikke sige nej til den mobil, der er foran dem.

Tænk i de snore, der trækker mennesket.

Man kan altid begynde at samle andre menneskers skrald. Det bliver man glad af.

Det er ikke fristende, men det er meningsfyldt.