Drengen var 4 år gammel. Det var en af de dovne, varme og kedelige dage, og han drillede derfor sin mor. Han ville have opmærksomhed. Han ville have højtlæsning. Han ville underholdes, men i stedet for at give ham det, gav moderen noget bedre. Drengen fik en gave, der ville vare resten af livet og forandre ham for altid. Hun gav drengen en tom bog og sagde, at hvis du keder dig, så skriv en historie, som du selv har lyst til at læse. “Jeg havde netop havde lært at læse”, forklarede han senere. Højtlæsning var godt, men det var mere spændende at kunne skrive en god historie og derefter læse historien højt for sig selv, bamserne og moderen.
Det var i sommeren 1986, og drengen, der havde sommerferie, er Rex.
Forældreskab handler om mere end blot at sikre dit barns overlevelse.
Du har ansvaret for mere end bare de fysiske behov som mad, tøj og skolegang. Du har ansvar for mere end blot de biologiske funktioner. Du har ansvar for at være mentalt til stede, at give dine børn kærlighed, omsorg, nærvær og at dine børn bliver eksponeret for sjove historier til oplæsning, altså psyken. Bekymringer, der ikke var så udbredte for bare et par generationer siden, men tiderne ændrer sig. Højtlæsning har dog stadig en værdi i sig selv – det er stadig moderne. Højtlæsning skal ikke instrumentaliseres. Det handler ikke om, at du eller dit barn skal have noget ud af det. Mennesker er sociale væsner, ville den græske filosof, Aristoteles, pointere. Læs højt for at skabe nærvær, hygge og empati. Højtlæsning er meningsfyldt og de bedste højtlæsningsbøger skaber et blomsterne liv for dit barn og dig. Derfor er højtlæsning for børn dannelse på steroider, men blot helt lovligt og sundt. Højtlæsning har en værdi i sig selv, men det kan være nemt at glemme, når man bliver ældre. Du er ikke den eneste forældre. Du er ikke alene. Vi er sammen om det. Vi er nødt til at hjælpe hinanden med at praktisere højtlæsning, men det er vist nok historieundervisning.
Lad os blive mere praktiske ⬇️.
Højtlæsning er simpelthen undværligt for at booste dit barns udvikling til uanede højder. Det er som at tænde gnisten i fantasien, fodre deres sult efter viden og give dem vinger til at flyve ind i en verden af muligheder. Der er masser af grænser for, hvad dit barn kan opnå, når du træder ind i rollen som historiefortæller, men du åbner døren til ideerne rige. Højtlæsning er magien, der skaber bånd mellem dig og dit barn, samtidig med at det styrker sprogfærdigheder, koncentrationsevne og kreativ tænkning. Bøgerne bliver dine våben og dit barns udvikling blomstrer med hver eneste side, du læser højt!
Kan jeg bede om din opmærksomhed, hr. børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye?
Du siger, at vores børn er det vigtigste, men er dine handlinger i overensstemmelse med det?
Jeg undrer mig, når jeg ser på den tid, vi bruger på medier og skærme. Jeg undrer mig over forbruget af skærmtid.
Tid er det mest værdifulde, vi har, og alligevel spilder vi det væk, fordi det ikke er materielt og ikke synligt. Tid bliver sjældent tillagt en værdi i sig selv.
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) hævder, at små børn bør beskyttes mod tablets og computere i dagtilbud, da de sluger vores tid. Tid er en begrænset ressource – sandt nok.
Du kunne måske indvende, at børnelitteraturen udvikler sig i dialog med de nye medier. Du sidder sammen med dine børn foran skærmen og føler dermed ikke, at du spilder tiden. Ph.d. Ayoe Quist Henken fra Center for Børnelitteratur og Medier ved Aarhus Universitet påpeger, at børnelitteratur i en medietidsalder ikke kun handler om bøger, men også om andre medier. Du kan med rette påpege, at Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye fastholder et traditionelt syn på, hvad børnelitteratur er, og ikke ser på, hvad den kan opnå. Det virker som om, at han holder fast i et forsigtighedsprincip, der umyndiggør eksperter og pædagoger. Har du selv for travlt på de sociale medier?
Ayoe Quist Henken har netop udgivet bogen Børnelitteratur i en medietid – mellemværende mellem litteraturteorier, udtryksformer og læsere, der heldigvis udvider synet på børnelitteratur og dermed nuancerer debatten om børnelitteratur og skærmtid.
Ingen kan give dig tiden tilbage, hverken Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye, dine likes på Facebook, dine personlige stemmer eller stjerner på skulderen.
Du har travlt, livet går hurtigt, og uanset om du vil det eller ej, nærmer døden sig, og du vil fortryde de øjeblikke, du ikke prioriterede tiden, siger stoikeren og politikeren Seneca – lettere omskrevet.
Livet handler ikke om at komme først, men om at prioritere sin tid. Livet handler om andet end at undgå skærmtid.
Tak for din opmærksomhed.
Hvad vil Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister, egentlig med et debatindlæg om skærmtid?
Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, udtrykker sin bekymring vedrørende børn og unges skærmforbrug ved at skrive et debatindlæg, som offentliggøres i Weekendavisen. Det er positivt at se, at han benytter sig af demokratiske kanaler til at dele sine synspunkter. I samme udgave af avisen udgiver jeg mit eget indlæg, der står side om side med Tesfayes indlæg. Indlæggene har titlerne "Skærmtid 1" og "Skærmtid 2".
Det er ikke relevant at fokusere på, hvordan de to indlæg supplerer hinanden og virker til at være opbygget efter en lignende skabelon. Det kan muligvis skyldes, at Tesfaye har en dygtig kommunikationsrådgiver. Det er heller ikke nødvendigt at lægge mærke til, at visse ord (f.eks. forsigtighedsprincip) gentages i begge indlæg. Det er bedre at anerkende disse ligheder som tilfældigheder, godt håndværk eller en fælles opfattelse af, hvordan man kan opbygge og effektivisere sit budskab.
Lad os nu fokusere på det egentlige emne...
Drengen var 4 år gammel. Det var en af de dovne, varme og kedelige dage, og han drillede pædagogerne i børnehaven. Han ville have opmærksomhed. Han ville have højtlæsning. Han ville underholdes. Han ville have skærmtid, og da pædagogen samtidig skulle passe en række andre børn, gav pædagogen ham skærmen. Hun kunne have givet drengen noget bedre. Hun kunne have givet ham sin opmærksomhed og omsorg, men børnehaven var underbemandet. "Jeg er ked af det" fortalte pædagogen senere til forældrerepræsentanten. Jeg havde alt for travlt. Det var i juni 2023.
Ingen er jo uenig i, at børn hellere skal passe af mennesker end skærme.
Tesfayes debatindlæg bliver derfor et eksempel på strategisk storytelling, der fokuserer på signalværdi frem for at tackle de egentlige problemer. Han forsøger at positionere sig selv som en omsorgsfuld og handlekraftig minister, mens han afleder opmærksomheden fra de ressourcemæssige udfordringer i børnehaverne og undervisningssektoren. Den egentlige årsag til problemet er nedskæringer og politiske beslutninger, som han undgår at tage ansvar for. I stedet går han efter en slags personangreb og kritiserer indirekte pædagogerne og underviserne. Argumenttypen er en fejlslutning kendt som ad hominem. Ad hominem er latinsk og betyder mod manden - mod personen. Lidt mere poppet formuleret svarer det til mudderkastning. Dette adskiller sig ikke markant fra tidligere politiske taktikker, hvor fokus flyttes fra det egentlige emne og rettes mod personen. Et eksempel på dette er, da den tidligere kvindelige statsminister Helle Thorning fik øgenavnet "Gucci Helle". Funktionen er den samme. Led opmærksomheden væk fra sagen og mod personen. Et helt firkantet eksempel. "Du har en grim trøje, og dine holdninger er derfor ikke relevante."
Debatindlægget bliver dermed udtryk for en lidt for nem løsning. Skærmdebatten bliver en syltekrukke. Spild af tid. Dyrebar tid.
Ingen er jo uenig i, at børn hellere skal passe af mennesker end skærme.
Mennesker er hypersociale væsner. De kan fint administrere brugen af skærme i dagligdagen.
Når det har udviklet sig til et problem, så skyldes det andre faktorer.
Lav nominering. Hvis man fjerner antallet af pædagoger (uanset om det omskrives til nedskæringer/effektiviseringer), så bliver det nødvendigt at bruge skærme som børnepassere.
Jeg synes, at hr. minister snor sig uden om de problematikker. Finder en nem løsning. En syltekrukke.
“Skærmtid” W.T.F. O.M.G.
Er du klar over, hvor meget tid du bruger foran skærmen? Skærmtid er blevet en uundgåelig del af vores moderne livsstil. Fra at stirre på vores telefoner til at blive opslugt af tablets – skærmene har taget over. Men hvad med børnene? Børnenes skærmtid er blevet et hot emne inden for moderne opdragelse og dannelse. Forældre skal være opmærksom på, hvor mange minutter deres børn bruger foran skærmen
Skærmtiden kan have både positive og negative virkninger på vores børn og teenagere. Det er vigtigt at finde den rette balance mellem skærmbrug og andre aktiviteter. I denne artikel vil vi dykke ned i forskellige aspekter af skærmtid og give gode råd og anbefalinger til forældre, der ønsker at hjælpe deres børn med at navigere i den digitale verden.
Hvordan kan vi fastsætte tidsgrænser for skærmen? Hvad med de bedste måder at skabe sunde vaner omkring skærmbrug? Og hvilken indflydelse har alderen på det hele? Hvad er de officielle anbefalinger?
Lad os finde ud af, hvordan vi bedst kan håndtere skærmtiden i overensstemmelse med de officielle anbefalinger og indstillingerne og livet, når det kommer til vores børns trivsel og udvikling.
Biblioteket er din ven. Søg det ofte. Det kan trøste dig, når du er alene. Du behøver ikke engang have mennesker på selve biblioteket, når du har bøger. Du ved, at de enkelte bøger repræsenterer en vens stemme. Du er omgivet af venner. De smider ikke skrald. De ryger ikke. Naboerne klager ikke over, at du læser for højt. De råber ikke af dig, men giver venlige og afdæmpet inspiration. De lytter altid. De tilbyder så meget og beder i realiteten om ganske lidt retur.
Som den romerske statsmand, Seneca, sagde om filosofi, hvilket også passer til bøger: “philosophy offers counsel. It does not yell. It levels no personal attacks. No, it calls for you to be better. It is there whenever and wherever you need it. It softens our solitude. It is a true friend.”
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistics
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.
