Vi fortæller alle os selv en historie. Vi har alle et narrativ, men ofte fremviser de kun positive sider af os selv, og det fører kun til skæve skildringer langt fra sandheden. Et eksempel fra min egen verden:
Jeg har ikke fortalt om det tidligere. Jeg bryder mig ikke om at fremhæve mig selv. Det er mere elitesoldaten, der synes, at det er sjovt. Han er nemlig specialiseret i at svømme. Han er frømand. Det danske svar på navy seals – altså en slags jægersoldat i vandet. En person, der har svømmehud mellem tæerne og bor under vandet. En slags hemmelig agent.
Jeg er også glad for vand – specielt iskoldt vand. Jeg er den havregynspisende, morgenfriske, irriterende type, der står meget tidligt op og løber en tur. Men ellers svømmer jeg ikke så meget. Jeg bliver hurtigt udmattet i vandet.
Nå, men jeg reddede supersvømmeren fra at drukne. De praktiske forhold kan jeg uddybe en anden gang, men frømanden synes stadig, at det er sjovt, at han blev reddet af en akademiker og en bogorm. Jeg er bare glad for, at jeg reagerer konstruktivt i situationen.
Jeg har kendt soldaten længe, og vi vender tit tilbage til episoden.
Kan jeg bede om din opmærksomhed, hr. børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye?
Du siger, at vores børn er det vigtigste, men er dine handlinger i overensstemmelse med det?
Jeg undrer mig, når jeg ser på den tid, vi bruger på medier og skærme. Jeg undrer mig over forbruget af skærmtid.
Tid er det mest værdifulde, vi har, og alligevel spilder vi det væk, fordi det ikke er materielt og ikke synligt. Tid bliver sjældent tillagt en værdi i sig selv.
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) hævder, at små børn bør beskyttes mod tablets og computere i dagtilbud, da de sluger vores tid. Tid er en begrænset ressource – sandt nok.
Du kunne måske indvende, at børnelitteraturen udvikler sig i dialog med de nye medier. Du sidder sammen med dine børn foran skærmen og føler dermed ikke, at du spilder tiden. Ph.d. Ayoe Quist Henken fra Center for Børnelitteratur og Medier ved Aarhus Universitet påpeger, at børnelitteratur i en medietidsalder ikke kun handler om bøger, men også om andre medier. Du kan med rette påpege, at Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye fastholder et traditionelt syn på, hvad børnelitteratur er, og ikke ser på, hvad den kan opnå. Det virker som om, at han holder fast i et forsigtighedsprincip, der umyndiggør eksperter og pædagoger. Har du selv for travlt på de sociale medier?
Ayoe Quist Henken har netop udgivet bogen Børnelitteratur i en medietid – mellemværende mellem litteraturteorier, udtryksformer og læsere, der heldigvis udvider synet på børnelitteratur og dermed nuancerer debatten om børnelitteratur og skærmtid.
Ingen kan give dig tiden tilbage, hverken Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye, dine likes på Facebook, dine personlige stemmer eller stjerner på skulderen.
Du har travlt, livet går hurtigt, og uanset om du vil det eller ej, nærmer døden sig, og du vil fortryde de øjeblikke, du ikke prioriterede tiden, siger stoikeren og politikeren Seneca – lettere omskrevet.
Livet handler ikke om at komme først, men om at prioritere sin tid. Livet handler om andet end at undgå skærmtid.
Tak for din opmærksomhed.
Hvad vil Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister, egentlig med et debatindlæg om skærmtid?
Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, udtrykker sin bekymring vedrørende børn og unges skærmforbrug ved at skrive et debatindlæg, som offentliggøres i Weekendavisen. Det er positivt at se, at han benytter sig af demokratiske kanaler til at dele sine synspunkter. I samme udgave af avisen udgiver jeg mit eget indlæg, der står side om side med Tesfayes indlæg. Indlæggene har titlerne "Skærmtid 1" og "Skærmtid 2".
Det er ikke relevant at fokusere på, hvordan de to indlæg supplerer hinanden og virker til at være opbygget efter en lignende skabelon. Det kan muligvis skyldes, at Tesfaye har en dygtig kommunikationsrådgiver. Det er heller ikke nødvendigt at lægge mærke til, at visse ord (f.eks. forsigtighedsprincip) gentages i begge indlæg. Det er bedre at anerkende disse ligheder som tilfældigheder, godt håndværk eller en fælles opfattelse af, hvordan man kan opbygge og effektivisere sit budskab.
Lad os nu fokusere på det egentlige emne...
Drengen var 4 år gammel. Det var en af de dovne, varme og kedelige dage, og han drillede pædagogerne i børnehaven. Han ville have opmærksomhed. Han ville have højtlæsning. Han ville underholdes. Han ville have skærmtid, og da pædagogen samtidig skulle passe en række andre børn, gav pædagogen ham skærmen. Hun kunne have givet drengen noget bedre. Hun kunne have givet ham sin opmærksomhed og omsorg, men børnehaven var underbemandet. "Jeg er ked af det" fortalte pædagogen senere til forældrerepræsentanten. Jeg havde alt for travlt. Det var i juni 2023.
Ingen er jo uenig i, at børn hellere skal passe af mennesker end skærme.
Tesfayes debatindlæg bliver derfor et eksempel på strategisk storytelling, der fokuserer på signalværdi frem for at tackle de egentlige problemer. Han forsøger at positionere sig selv som en omsorgsfuld og handlekraftig minister, mens han afleder opmærksomheden fra de ressourcemæssige udfordringer i børnehaverne og undervisningssektoren. Den egentlige årsag til problemet er nedskæringer og politiske beslutninger, som han undgår at tage ansvar for. I stedet går han efter en slags personangreb og kritiserer indirekte pædagogerne og underviserne. Argumenttypen er en fejlslutning kendt som ad hominem. Ad hominem er latinsk og betyder mod manden - mod personen. Lidt mere poppet formuleret svarer det til mudderkastning. Dette adskiller sig ikke markant fra tidligere politiske taktikker, hvor fokus flyttes fra det egentlige emne og rettes mod personen. Et eksempel på dette er, da den tidligere kvindelige statsminister Helle Thorning fik øgenavnet "Gucci Helle". Funktionen er den samme. Led opmærksomheden væk fra sagen og mod personen. Et helt firkantet eksempel. "Du har en grim trøje, og dine holdninger er derfor ikke relevante."
Debatindlægget bliver dermed udtryk for en lidt for nem løsning. Skærmdebatten bliver en syltekrukke. Spild af tid. Dyrebar tid.
Ingen er jo uenig i, at børn hellere skal passe af mennesker end skærme.
Mennesker er hypersociale væsner. De kan fint administrere brugen af skærme i dagligdagen.
Når det har udviklet sig til et problem, så skyldes det andre faktorer.
Lav nominering. Hvis man fjerner antallet af pædagoger (uanset om det omskrives til nedskæringer/effektiviseringer), så bliver det nødvendigt at bruge skærme som børnepassere.
Jeg synes, at hr. minister snor sig uden om de problematikker. Finder en nem løsning. En syltekrukke.
“Skærmtid” W.T.F. O.M.G.
Er du klar over, hvor meget tid du bruger foran skærmen? Skærmtid er blevet en uundgåelig del af vores moderne livsstil. Fra at stirre på vores telefoner til at blive opslugt af tablets – skærmene har taget over. Men hvad med børnene? Børnenes skærmtid er blevet et hot emne inden for moderne opdragelse og dannelse. Forældre skal være opmærksom på, hvor mange minutter deres børn bruger foran skærmen
Skærmtiden kan have både positive og negative virkninger på vores børn og teenagere. Det er vigtigt at finde den rette balance mellem skærmbrug og andre aktiviteter. I denne artikel vil vi dykke ned i forskellige aspekter af skærmtid og give gode råd og anbefalinger til forældre, der ønsker at hjælpe deres børn med at navigere i den digitale verden.
Hvordan kan vi fastsætte tidsgrænser for skærmen? Hvad med de bedste måder at skabe sunde vaner omkring skærmbrug? Og hvilken indflydelse har alderen på det hele? Hvad er de officielle anbefalinger?
Lad os finde ud af, hvordan vi bedst kan håndtere skærmtiden i overensstemmelse med de officielle anbefalinger og indstillingerne og livet, når det kommer til vores børns trivsel og udvikling.
Og de spørgsmål, som virksomheder bør bruge meget mere tid på at besvare.
Hensigtsmæssig kommunikation er baseret på modtagerens præmisser uanset om det er politisk kommunikation eller marketing. Så….. “Tænk på det bedste du ved”, som Peter Pan siger og besvar de spørgsmål, som din målgruppe stiller til dig.
Hvad bidrager du egenligt med?
Hvilken fortælling klinger rent faktisk troværdig og ægte hos jeres omverden?
Hvorfor stiller du op til valg?
Hvem gør du en forskel for?
Hvilke forandringer vil du skabe?
Hvorfor betyder det noget for mig, at du har været i folketinget tidligere?
Hvorfor burde jeg bruge tid på din fundraising og ikke de andres?
Hvorfor burde jeg bekymre mig om den tid, du har brugt på at lave en flot hjemmeside?
Hvorfor er det godt for lokalsamfundet, at du er netop her?
I en verden med begrænset tid og ubegrænsede muligheder, er det nemt at forklare sig selv, at man har andre ting på programmet og gå forbi dig på gaden (og SoMe)
.
Den eneste måde, som du kan komme til at betyde noget, er ved at skabe betydning.
Du bliver nødt til at give folk en grund til at stoppe op og lytte til din sang. “Tænk på det bedste, du ved” ville Peter Pan sige. Det samme koncept for gælder marketing og hensigtsmæssig kommunikation. Hvad er dit purpose?
Du bliver nødt til at huske, at modtageren er den vigtigste i din fortælling. Ikke dig selv. Det hele handler ikke om dig.
Emil Brandt Rex
Du er her
Forside » Du søgte efter det hele handler ikke om dig
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistics
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.